dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sønderborg får grønt lys til at sælge 75 p-pladser

Kommunen kan lovligt sælge eller udleje 75 overskydende parkeringsplader i et parkeringshus, vurderer det kommunale tilsyn
7. SEP 2018 11.52

SØNDERBORG: Efter at have gransket reglerne om kommunalfuldmagt er det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen kommet frem til, at Sønderborg Kommune ikke gør noget galt ved enten at sælge eller udleje en hel etage i et p-hus til et hotel.

Kommunen var blevet i tvivl - for en kommune må jo ikke drive erhvervsvirksomhed - bl.a. ikke udleje ejendomme. Dog har en kommune mulighed for at sælge overskudskapacitet, hvis det hænger sammen med kommunens pligt til at handle økonomisk forsvarligt.

Netop det med overskudskapaciteten er blevet aktuelt i Aarhus, som Sønderborg har skelet til for at afklare spørgsmålet. Her har Indenrigsministeriet fastslået, at opførelse af byggeriet Dokk1 med en overkapacitet på 10.000 kvadratmeter var ulovlig, da der ikke var et konkret kommunalt formål med dette. En mere generel betragtning om at sikre bygningen til 'imødekommelse af senere behov' var ikke tilstrækkeligt, da der ikke var konkrete planer om kommunal anvendelse.

Men i sagen fra Sønderborg er der ingen ugler i mosen - så vidt Ankestyrelsen, der ifølge en forhåndsudtalelse godt mener, komunen kan udleje de 75 p-pladsser, så længe kommunen sørger for at opkræve markedslejen.


 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.